EU giver tilsynsmyndighederne beføjelse til at blokere kryptoplatforme fra tredjelande

EU's 21. sanktionspakke mod Rusland udvider omfanget af kryptorestriktionerne

EU har taget skridt til at udvide omfanget af sine kryptosanktioner mod Rusland, hvilket muliggør landsdækkende blokeringer, der vil gøre det lettere at målrette indsatsen mod børser i lande, der systematisk gør det muligt for russiske statsborgere at omgå de sanktioner, der er indført ved hjælp af kryptovalutaaktiver.

I den nye 21. sanktionspakke mod Rusland, der blev godkendt den 23. juli, tilføjede EU fire udpegninger relateret til det russiske rubel-netværk A7, som også blev ramt af den britiske regerings sanktioner i maj. De nye EU-bestemmelser afbryder forbindelserne med afrikanske institutioner og indfører transaktionsforbud mod 14 kryptotjenesteplatforme i Georgien, Panama, De Forenede Arabiske Emirater, Marshalløerne, Kirgisistan og Hviderusland.

Disse tilføjelser følger i kølvandet på de omfattende foranstaltninger, der blev gennemført i den forrige sanktionspakke, som var rettet mod hele den russiske kryptoindustri.

Men ud over disse søger to nye bestemmelser at forhindre russernes mulighed for at udnytte kryptovaluta til at støtte krigsindsatsen. Den første, der træder i kraft den 25. august, udvider forbuddet mod, at russere og hviderussere ejer, kontrollerer eller besidder stillinger hos EU-baserede udbydere af kryptovalutatjenester.

Disse restriktioner, som først blev indført den 18. januar 2024, gælder nu for alle andre tjenester vedrørende kryptoaktiver, der er beskrevet i MiCA-forordningen (Markets in Crypto Assets), herunder rådgivning, porteføljeforvaltning og overførselstjenester på vegne af kunder, som beskrevet i artikel 5b i Rådets forordning (EU) 2026/1848 af 23. juli 2026, der ændrer forordning (EU) nr. 833/2014.

Den anden bestemmelse fastsætter et forbud mod kryptotransaktioner med hele lande, hvor tjenesteudbydere ikke overholder disse sanktioner, hvilket giver disse bestemmelser ekstraterritorial status.

Artikel 5bc i den ændrede forordning 833/2014 fastslår, at »det er forbudt direkte eller indirekte at indgå i transaktioner med en juridisk person, en enhed eller et organ, der er en enhed, der leverer kryptoaktivtjenester, eller er en platform, der muliggør udveksling eller overførsel af kryptoaktiver, og som er etableret i et tredjeland.«

Desuden præciserer forordningen, at denne liste over lande, der i øjeblikket er tom, »udelukkende skal omfatte tredjelande, som Rådet har identificeret som lande, der systematisk og vedvarende har undladt at forhindre levering af tjenester vedrørende kryptoaktiver eller at forhindre platforme i at udveksle eller overføre kryptoaktiver.«

For Nick Turner, der er ekspert i økonomiske sanktioner, betyder denne ændring, at EU nu læner sig mod sekundære sanktioner efter længe at have været imod dem. Han understregede også, at dette kan medføre juridiske konflikter i jurisdiktioner, hvor lovgivningen er i strid med EU-sanktioner.

»I henhold til den nye artikel 5bc kan et lands tilsynsmyndigheder drages til ansvar for ikke at have standset aktiviteter, der er omfattet af EU-sanktioner, uanset landets egne love,« understregede han. Turner mener, at denne foranstaltning i første omgang vil blive brugt som diplomatisk pressionsmiddel, og forklarede, at det var »svært at sige«, om noget land vil blive ramt direkte af disse foranstaltninger.