Brent-råolie steg til tæt på 92 dollar pr. tønde, og WTI-prisen steg til over 84 dollar – en stigning på over 20 % siden fjendtlighederne mellem USA og Iran blussede op igen – hvilket truer med højere inflation og forsinkede rentenedsættelser fra Federal Reserve.
Amerikanske styrker intensiverer kampagnen mod Iran, mens Brent-prisen nærmer sig 92 dollar, og tankertrafikken fortsætter med at falde

Hovedpunkter
- Konflikten mellem USA og Iran reducerede trafikken gennem Hormuzstrædet med næsten 50 % til 127 skibe i ugen, der sluttede den 19. juli.
- Brent-råolie steg kraftigt mod 92 dollar pr. tønde, da Indian Oil Corp. indstillede lastning af irakisk olie på grund af sikkerhedsrisici.
- Goldman Sachs advarede om, at langvarige blokader af skibstrafikken kunne presse Brent-råolie op over 120 dollar pr. tønde i 4. kvartal 2026.
Militær eskalering rammer infrastrukturen
Brent-råolie steg kraftigt mod 92 dollar pr. tønde tirsdag, da de intense kampe mellem amerikanske styrker og Iran strakte sig ind i sin tiende dag. Den globale benchmark Brent nåede kortvarigt et højdepunkt på 91,63 dollar pr. tønde, før den faldt til 91,26 dollar kl. 17.00 EST.
Stigningen bredte sig til energimarkederne, hvor den amerikanske benchmark West Texas Intermediate steg 2,3 % til 84,38 dollar pr. tønde. WTI er steget med mere end 20 % siden fjendtlighederne blev genoptaget, hvilket har skærpet bekymringerne om inflation og dæmpet forventningerne til en rentenedsættelse fra Federal Reserve senere på året.
Den kraftige stigning i råolieprisen kommer, mens sammenstødene omkring den strategisk vigtige Hormuzstrædet intensiveres, hvilket overskygger rapporter om, at Washington muligvis vil støtte et forslag om en 10-dages våbenhvile. Ud over at ramme militære installationer siges amerikanske kampfly og destroyere at have angrebet vigtig civil infrastruktur, herunder broer og elproduktionsanlæg. Som reaktion herpå har iranske styrker udført gengældelsesangreb mod energi- og civil infrastruktur i de omkringliggende stater ved Den Persiske Golf.
Søhandelen i strædet – et afgørende flaskehalsområde for den globale energiforsyning – er fortsat alvorligt forstyrret efter direkte angreb på tankskibe og kommercielle fragtskibe. De eskalerende sikkerhedsrisici er allerede begyndt at forstyrre de fysiske handelsstrømme, idet indiske statslige raffinaderier, herunder Indian Oil og Mangalore Refinery and Petrochemicals, har indstillet lastning af råolie fra Irak.
På trods af forsikringer fra det amerikanske militær om, at den sydlige korridor i Hormuzstrædet fortsat er åben, er den kommercielle søtrafik gennem flaskehalsen styrtdykket. Data fra søfarts efterretningstjenester afslører, at den amerikanske flådes eskortekorridor praktisk talt er blevet forladt, idet skibsoperatørerne i overvejende grad omdirigerer trafikken gennem Irans nordlige passage.
Det samlede antal ugentlige gennemsejlinger styrtdykkede med næsten 50 % og faldt fra 248 skibe i ugen, der sluttede den 12. juli, til 127 i ugen, der sluttede den 19. juli. Da den daglige tankertrafik fortsat ligger langt under det niveau, der var før konflikten, nemlig 125 gennemsejlinger om dagen, advarer markedsanalytikere om, at risikoen for akutte globale olieforsyningsmangler – og kraftige prisudsving – er stærkt stigende.
Goldman Sachs Group anslår angiveligt, at råolieforsendelserne fra Den Persiske Golf er faldet til under 45 % af niveauet før krigen. Mens bankens basisprognose forudsætter en senere afspænding, der vil bringe Brent-råolie op på et gennemsnit på 80 dollar pr. tønde i fjerde kvartal, advarede råvareanalytikere i en analyse om, at vedvarende sejladsrestriktioner kan få Brent-prisen til at overstige 120 dollar pr. tønde i fjerde kvartal og ligge på et gennemsnit på 100 dollar pr. tønde gennem hele næste år.
Banken understregede, at alternative rørledninger over land og omvejsruter via Det Røde Hav ikke har tilstrækkelig kapacitet til at opveje det massive udbudsunderskud, hvilket tømmer de fysiske markedsbuffere og driver præmierne for øjeblikkelig levering af råolie i vejret.
Denne artikel er oversat fra engelsk ved hjælp af kunstig intelligens. Den originale engelske version er den autoritative kilde; automatiske oversættelser kan indeholde unøjagtigheder, især i juridisk og lovgivningsmæssig terminologi.

















