Iran afviser Trumps aftale, mens spændingerne omkring Hormuz igen sætter markederne under pres

Trump siger, at en aftale er ved at tage form, men Iran afviser

Den amerikanske præsident Donald Trump meddelte sent lørdag, at han havde afblæst de planlagte amerikanske militærangreb efter det, han beskrev som »rammerne for en aftale« med Iran og andre lande i Mellemøsten. Ifølge Trump vil den foreslåede ramme omfatte en »øjeblikkelig, fuldstændig og total ÅBNING AF HORMUZ-STRÆDET« samt en afslutning på Irans nukleare trussel.

Trump skrev, at USA var »klar til at gå i aktion mod Den Islamiske Republik Iran« med en militær styrke, »som ikke er set siden Anden Verdenskrig«, men sagde, at han havde indvilget i at udsætte angrebet, efter at han var blevet bedt om at lade forhandlingerne fortsætte. Han tilføjede, at Israel støttede beslutningen og opfordrede alle parter til at »få det GJORT«.

Meddelelsen gav straks anledning til spekulationer om, at måneder med militære spændinger endelig kunne være på vej mod et diplomatisk gennembrud.

Iran benægter kategorisk, at der foreligger nogen aftale

Inden for få timer fremlagde Iran imidlertid en helt anderledes version af begivenhederne.

Det iranske nyhedsbureau Fars, der er tilknyttet Den Islamiske Revolutionsgarde (IRGC), afviste rapporter om en aftale om genåbning af Hormuzstrædet som falske. Ifølge rapporten er der ingen aftale med Washington, og farvandet forbliver lukket for skibe, der ikke koordinerer med IRGC.

Iranske embedsmænd afviste også rapporter, der antydede, at udenrigsminister Abbas Araghchi havde accepteret et USA-støttet forslag om nye skibsruter gennem iranske og omanske farvande. Fars beskrev disse rapporter som unøjagtige, mens andre iranske medier fastholdt, at Teheran ikke havde anmodet om en pause i de militære aktioner, og at de iranske styrker fortsat er i højeste beredskab.

Hvorfor Hormuzstrædet er så vigtigt

Hormuzstrædet er en af verdens vigtigste søhandelsruter, fordi en betydelig andel af den globale eksport af olie og flydende naturgas passerer gennem den smalle farvej, der forbinder Den Persiske Golf med de internationale skibsruter.

Siden konflikten eskalerede tidligere på året, er den kommercielle skibsfart i Hormuzstrædet gentagne gange blevet bremset, da militære operationer, forsikringsomkostninger og sikkerhedsbekymringer har afskrækket tankertrafikken. Resultatet har været gentagne forstyrrelser på de globale energimarkeder og fornyet frygt for, at en langvarig lukning kunne påvirke brændstofpriserne og forsyningskæderne rundt om i verden.

Selv når forhandlingerne har set ud til at tage fart, har rederierne været forsigtige, fordi sikkerhedssituationen har ændret sig hurtigt i løbet af de seneste måneder.

Markederne reagerer fortsat på hver eneste nye nyhed

De finansielle markeder har behandlet enhver udvikling omkring Hormuzstrædet som en potentiel begivenhed, der kan påvirke markedet.

Futures på råolie har oplevet kraftige udsving gennem hele konflikten. Optimisme omkring forhandlingerne og en potentiel genåbning af strædet har generelt presset priserne på Brent- og West Texas Intermediate-råolie ned, mens fornyede militære trusler eller skærpede iranske restriktioner hurtigt har tilføjet en geopolitisk risikopræmie til energimarkederne igen. Futurespriserne søndag viser Brent-råolie til 87,93 dollar pr. tønde og West Texas Intermediate (WTI) til 84,67 dollar.

Virkningerne rækker langt ud over olie.

Aktieindeksfutures er generelt steget, når investorerne har vurderet, at spændingerne er ved at aftage, mens perioder med eskalering har fået investorerne til at søge mod traditionelle sikre havne som f.eks. guld. Rederier og forsikringsselskaber har også fortsat indregnet forhøjede risici, så længe den kommercielle adgang gennem strædet forbliver usikker.

Bitcoin har de seneste dage ligget fast mellem ca. 62.500 $ og 63.150 $ pr. coin og er faldet 2,5 % siden den 26. juli, da køberne gentagne gange ikke har formået at fastholde kursstigningerne. Markedsstemningen var allerede skrøbelig efter denne uges Coldcard-sikkerhedsbrud, udstrømningen fra børshandlede fonde (ETF’er) ved udgangen af ugen og den voksende debat om to forgreninger i august, hvilket fik de handlende til hurtigt at sælge, når kursen steg, i stedet for at jage kursstigninger.

Hvad sker der nu?

Foreløbig er den faktiske situation i Hormuzstrædet fortsat omstridt trods Trumps meddelelse.

USA siger, at forhandlingerne muligvis har nået en vigtig milepæl, mens Iran insisterer på, at der ikke er indgået nogen aftale, og at IRGC's tilsyn med skibsfarten fortsat er i kraft. Indtil den kommercielle tankertrafik genoptages på en stabil basis, og begge parter offentligt anerkender de samme rammer, vil usikkerheden sandsynligvis fortsat være drivkraften bag den geopolitiske risiko på energi- og finansmarkederne. Vi har set dette udspille sig gang på gang siden konfliktens start.

Investorer, regeringer og rederier vil nu holde øje med tegn på, at de diplomatiske forhandlinger fører til målbare fremskridt frem for modstridende offentlige udtalelser. Enhver bekræftet genåbning af strædet kan hurtigt ændre oliepriserne og den generelle stemning på markedet, mens endnu et sammenbrud i forhandlingerne kan genoplive frygten for en militær eskalering i en af verdens mest kritiske energikorridorer.