Tirsdag faldt West Texas Intermediate-råolie med over 5 % til omkring 89,13 dollar pr. tønde, og Brent-råolie faldt til 93 dollar pr. tønde, hvilket vendte de prisstigninger, der var udløst af de seneste spændinger i Mellemøsten.
WTI-råolie falder fra 95 til 89 dollar, efter at Iran og Israel har indgået våbenhvile
SKREVET AF
DEL
Vigtige pointer
- Israel og Iran indgik våbenhvile den 5. juni, hvilket midlertidigt stoppede en farlig eskalering.
- WTI-olie faldt 5 % til under 90 dollar, mens globale aktiemarkeder som Kospi-indekset steg 8 % på baggrund af våbenhvilen.
- Kommentatorer advarer om, at USA og Iran risikerer at vende tilbage til krig, hvis de diplomatiske forhandlinger trækker ud.
Råoliepriserne falder efter de seneste prisstigninger
Den amerikanske benchmark West Texas Intermediate (WTI) råolie faldt tirsdag under tærsklen på 90 dollar pr. tønde, da energimarkederne trak sig tilbage efter en pause i de seneste fjendtligheder mellem Israel og Iran. Markedsdata viste, at WTI-råolie blev handlet til omkring 89,13 dollar pr. tønde, hvilket er et fald på mere end 5 % fra de 95 dollar, der blev set kort efter, at Israel iværksatte gengældelsesangreb mod Iran. Tilsvarende faldt Brent-råolie, som steg til knap 98 dollar pr. tønde midt i spændingerne i Mellemøsten, til 93 dollar pr. tønde, et niveau der sidst blev set den 5. juni.
Disse eksplosive udvekslinger brød en spændt, månederlang ro og markerede det første direkte brændpunkt mellem israelske og iranske styrker siden deres våbenhvile i april. Den pludselige eskalering kom som en fuldstændig overraskelse for de igangværende, hemmelige forhandlinger mellem Washington og Teheran, der havde til formål at afbøde den regionale konflikt permanent. Teheran gav hurtigt Israel skylden for optrapningen og hævdede, at angrebene var en nødvendig gengældelse for israelsk aggression i Libanon – handlinger, som Iran fastholder udgør en åbenlys overtrædelse af den gældende våbenhvile.
Kort efter at begge sider havde udvekslet skud, opfordrede den amerikanske præsident Donald Trump imidlertid til indstilling af fjendtlighederne. Få timer senere udsendte Iran en erklæring om, at man indstillede angrebene. Ligeledes meddelte Israel, at man afsluttede sin kampagne, men advarede om en hårdere reaktion, hvis man blev angrebet igen.
Ikke desto mindre advarer nogle kommentatorer om yderligere og endnu mere dødbringende sammenstød mellem Israel og Iran på grund af deres forskellige fortolkninger af betingelserne for våbenhvilen. Desuden er sandsynligheden for, at høgene på begge sider får overtaget og bringer de to lande tilbage i krig, jo større, jo længere forhandlingerne mellem USA og Iran trækker ud.
Afslutningen på fjendtlighederne og en tilbagevenden til den diplomatiske vej bragte lettelse til de globale markeder, som styrtdykkede tidligt mandag. I Sydkorea steg Kospi-indekset, som var faldet til et af sine laveste niveauer nogensinde i løbet af en enkelt handelssession, med over 600 point eller 8 %, mens Nikkei 225 steg med 2 %. I Europa lå DAX og CAC 40 marginalt højere, mens FTSE 100 var faldet med 0,36 % på skrivende stund.
Reaktionen på kryptovalutamarkedet var blandet, hvor bitcoin dykkede under 63.000 $, hvilket reelt udlignede en del af mandagens gevinster. Mange altcoins med høj markedsværdi noterede derimod daglige gevinster på 1 % til 2 %, mens nogle få, herunder privatlivs-coins som Zcash og Monero, noterede gevinster på over 5 %. Flere coins var også i rødt, anført af LAB, der faldt 17,6 %.
