Raoul Pal: AI-kapløbet mellem USA og Kina frem mod 2026 er en krig, som ingen kan vinde

Pal advarer om, at AI-kapløbet ikke har nogen klar vinder

Raoul Pal, pensioneret hedgefondforvalter hos Goldman Sachs og medstifter af den finansielle medieplatform Real Vision, beskrev for nylig den tiltagende konkurrence mellem USA og Kina inden for kunstig intelligens (AI) i skarpe vendinger og udtalte:

"AI-kapløbet mellem USA og Kina er et kapløb, som ingen kan vinde, og som ingen har råd til at tabe. Alle store magtkonkurrencer i historien har handlet om territorium, ressourcer eller våben. Dette er den første, der ikke handler om noget af det. Det er et kapløb om selve intelligensens grundlag."

Hans kommentarer kommer, mens AI-kapløbet mellem de to største økonomier har nået et kritisk punkt, hvor begge nationer forfølger radikalt forskellige strategier. Mens USA fastholder et klart forspring på den teknologiske front, især inden for computermæssig skala, modelpræstation og udvikling af store sprogmodeller (LLM), har Kina drejet mod en model baseret på effektivitetsgevinster, spredning af open source og dyb integration af AI i systemer i den fysiske verden.

En analyse fra maj 2026 argumenterede for, at Kina nu vinder dimensioner af kapløbet, som vestlige analytikere havde undervurderet, specifikt indenlandsk AI-implementering i stor skala, integration i produktionen og evnen til at opbygge konkurrencedygtige modeller med betydeligt mindre regnekraft, end amerikanske frontlaboratorier kræver.

I stedet for at konkurrere om et enkelt AGI-gennembrud har Kina fragmenteret sin strategi på tværs af flere samtidige kapløb, hvad enten det drejer sig om modeleffektivitet, AI-implementering eller AI-styrede industrielle systemer.

Hvorfor kryptoejerskab og universel lighed er vigtige

For Pal strækker de konkurrencemæssige indsatser sig ud over ren teknologi og ind i den økonomiske arkitektur. I en tale på Consensus 2026 i Miami foreslog han et koncept kaldet 'Universal Basic Equity', som giver borgerne ejerandele i AI-systemer som et strukturelt svar på den forventede fortrængning af arbejdskraft, når AI automatiserer videnarbejde i stor skala.

Forslaget synes at stemme overens med Pals mangeårige opfattelse af, at krypto-native ejerskabsmodeller på lang sigt kan være bedre placeret end regeringer til at fordele de økonomiske gevinster fra AI.

Den bredere geopolitiske baggrund har også implikationer for kryptomarkederne i alt dette, da de teknologiske spændinger mellem USA og Kina tidligere har påvirket eksportkontrolregimer, adgang til chips og det regulatoriske miljø for digitale aktiver, der opererer på tværs af begge markeder. En analyse fra Brookings Institution bemærkede, at konkurrencen spænder over flere dimensioner samtidigt (beregning, modeller, adoption, integration og implementering), hvilket gør enhver vurdering af "hvem der vinder" på en enkelt akse ufuldstændig.

Det, som Pals rammesætning tilføjer til dette billede, er en filosofisk dimension, dvs. at indsatsen måske er ulig noget, som en geopolitisk konkurrence tidligere har involveret, da tidligere rivaliseringer om territorium, energi eller våben i sidste ende var kampe om begrænsede ressourcer. Intelligens og de systemer, der genererer den, er ikke analoge på samme måde. Den skelnen kan, hvis Pal har ret, gøre udfaldet af dette kapløb strukturelt forskelligt fra alt, hvad der gik forud.