Olie, aktier og kryptovaluta svinger, mens krisen i Hormuz-strædet truer den globale energiforsyning

Krisen i Hormuz-strædet sender chokbølger gennem markederne

Konfrontationen stammer fra Operation Epic Fury, det fælles amerikansk-israelske angreb på Iran den 28. februar, der dræbte Irans øverste leder Ali Khamenei og udløste en bølge af gengældelsesangreb med missiler og droner i hele regionen. Irans revolutionsgarde advarede hurtigt skibe mod at passere Hormuz-strædet – en smal, men vigtig vandvej, der er ansvarlig for transporten af ca. 20 % af verdens olieforsyning, svarende til ca. 15 millioner tønder om dagen.

Denne advarsel har haft øjeblikkelige konsekvenser. Maritime data viser, at skibstrafikken gennem strædet er faldet fra det normale daglige trafikniveau før konflikten til blot en dråbe i havet, med mere end 150 skibe, der ligger for anker uden for flaskehalsen, og næsten 1.000 skibe til en anslået værdi af 25 milliarder dollars, der sidder fast i nærliggende farvande. For de globale energimarkeder svarer det til at lukke for en gigantisk vandhane, der forsyner den moderne økonomi.

Tankskibe, transpondere og en smule kreativ identitet

Som et tegn på, hvor spændt situationen er blevet, har nogle skibe, der forsøger at passere gennem strædet, angiveligt ændret deres sporingssignaler for at hævde, at de har tilknytning til Kina – tilsyneladende i håb om, at Teheran vil tænke sig om en ekstra gang, før de angriber skibe, der er knyttet til deres største olieaftager.

Data fra skibssporing analyseret af AFP viser, at skibe sender beskeder som "CHINA OWNER" eller "ALL CREW CHINESE", mens de krydser vandvejen. Et fragtskib under panamansk flag ændrede sin destination til "CHINA OWNER", før det med succes passerede strædet. Et andet bulkskib antog kortvarigt den samme identitet, før det skiftede tilbage efter at have passeret Omans farvande.

Handelsrisikoanalytikere siger, at disse signaler snarere synes at være en forsigtighedstaktik end et bevis på kinesisk ejerskab. Kort sagt holder skibene i realiteten et digitalt skilt op med teksten: "Intet at se her – bestemt ikke vestligt."

Miner, missiler og en flådemæssig konfrontation

Amerikanske efterretningsembedsmænd siger, at Iran muligvis er ved at forberede sig på at udlægge søminer i Hormuz-strædet, hvilket potentielt kan eskalere krisen yderligere. Ifølge rapporter kan små iranske fartøjer, der hver kan transportere to til tre miner, udlægge eksplosiver i skibsruten med det formål at afskrække trafikken eller beskadige tankskibe.

Pentagon har allerede sat iranske minelægningsfartøjer i søgen, mens embedsmænd siger, at den amerikanske flåde kan eskortere skibe gennem strædet, hvis det bliver nødvendigt. Historien tyder på, at truslen er reel. Under Iran-Irak-krigen i 1988 ramte iranske miner USS Samuel B. Roberts, hvilket næsten sænkede fregatten og udløste en større amerikansk gengældelse.

Den amerikanske præsident Trump har udsendt en kontant advarsel, hvor han siger:

"Hvis Iran gør noget, der stopper oliestrømmen i Hormuz-strædet, vil de blive ramt af USA tyve gange hårdere, end de er blevet ramt indtil nu," sagde han.

Markederne reagerer: Olie, aktier, kryptovaluta og sikre havne

De finansielle markeder reagerer præcis som man kunne forvente, når en vigtig global skibsrute bliver til et geopolitisk skakbræt.

Oliepriserne steg i første omgang til over 100 dollar pr. tønde, og Brent-råolie nærmede sig kortvarigt 120 dollar – niveauer, der ikke er set siden de første måneder af krigen i Ukraine i 2022. Benzinpriserne i USA steg til omkring 3,45 dollar pr. gallon, hvilket er en stigning på mere end 50 cent på en uge.

Tirsdag faldt olieprisen dog kraftigt, efter at præsident Trump i sine kommentarer antydede, at konflikten måske ville ende hurtigere end frygtet. WTI-råolie endte på omkring 84 dollar, et fald på mere end 9 % på dagen efter voldsomme svingninger i løbet af dagen, og Brent lå på omkring 90 dollar.

De amerikanske aktier sluttede en volatil handelsdag med et lille fald, da investorerne afvejede risikoen for krig mod håbet om en deeskalering. Dow Jones Industrial Average lukkede på 47.705,48, et fald på 0,07 %. S&P 500 sluttede på 6.778,57, et fald på 0,26 %. Samtidig sluttede Nasdaq Composite på 22.667,95, et fald på 0,12 %.

De europæiske aktier steg med ca. 2 %, da olieprisen faldt, hvilket understreger, hvor tæt de globale markeder er knyttet til energipriserne. I mellemtiden viste kryptovalutaer en overraskende ro. Bitcoin svingede mellem 69.989 og 70.295 dollar, hvilket var en stigning på ca. 1,6 % efter næsten at have nået 72.000 dollar, mens ethereum handledes tæt på 2.036 dollar. Institutionel efterspørgsel og en beskeden forbedring i risikovilligheden bidrog til at stabilisere priserne på digitale aktiver.

Sikre havne-aktiver fortalte en anden historie. Guld steg til næsten 5.200 dollar pr. ounce, mens sølv steg med mere end 4 %, hvilket afspejlede vedvarende geopolitisk uro. Markederne for statsobligationer bevægede sig mere forsigtigt. Det 10-årige amerikanske statsobligationsafkast svingede omkring 4,14 % og bevægede sig knap nok, da investorerne afvejede inflationsrisici fra højere energipriser mod muligheden for en økonomisk afmatning.

Kinas eksponering over for energi

Analytikere advarer om, at krisen også kan få ringvirkninger for Kina, som er stærkt afhængig af energitransport gennem strædet.

Gordon Chang, seniorforsker ved Gatestone Institute, bemærkede, at mellem 15 % og 23 % af Kinas olieimport ad søvejen stammer fra Iran, hvoraf det meste passerer gennem Hormuzstrædet. Hvis disse rabatterede tønder forsvinder i længere tid, kan kinesiske producenter mærke det inden for få måneder.

Beijing har allerede opfordret alle parter til at holde strædet åbent og understreget ruteens betydning for den globale handel.

Økonomien holder øje med strædet

Foreløbig er markederne stadig tæt knyttet til nyhederne fra Mellemøsten. Hvis tankertrafikken genoptages og oliepriserne stabiliserer sig under 90 dollar, kan investorerne ånde lettet op. Hvis strædet forbliver lukket – eller værre endnu, bliver mineret – kan inflationsrisici og energimangel igen komme i centrum.

Med andre ord følger verdensøkonomien med usædvanlig intensitet med på et 21 mil bredt stræde.

FAQ 🇺🇸 🇮🇷

• Hvorfor er Hormuz-strædet vigtigt for den globale økonomi?
  Strædet transporterer cirka 20 % af verdens olieforsyning, hvilket gør det til et af de mest kritiske energiknappe punkter på kloden.
• Hvordan reagerer de finansielle markeder på krisen i Hormuz?
  Olie og ædle metaller steg i første omgang, mens aktierne svingede, og kryptovalutaer holdt sig relativt stabile midt i den geopolitiske usikkerhed.
• Hvorfor ændrer skibe deres sporingssignaler nær strædet?
  Nogle skibe synes at angive kinesiske forbindelser i deres sporingsdata for at mindske risikoen for at blive angrebet under konflikten.
• Kan lukningen af Hormuz-strædet påvirke inflationen og den amerikanske økonomi?
  Ja, langvarige forstyrrelser kan presse energipriserne op, øge inflationspresset og komplicere Federal Reserves politiske beslutninger.